Logo og hjemmeside til biludlejning
BizDrive
Årstal
2025
Kunde
BizDrive
Land
Danmark
Visuel branding til udlejning af varevogne - med et twist
Der findes masser af biludlejningsfirmaer - også til erhverv, men virksomheden BizDrive har valgt at lave lidt disruption i markedet med unikke fordele.
I stedet for bare at udleje en erhvervsbil til Tømrer Knudsen & Co, så lægger BizDrive langt mere i pakken end de øvrige aktører i branchen. Det kommer naturligvis med en lidt forhøjet pris, men ikke mere end at det sagtens kan betale sig.
Der er 4 forskellige størrelser at vælge imellem og bilerne bliver leveret fuldt opbygget - altså med indretning i varerummet hvor der er plads til værktøj, reservedele og meget andet. Oveni hatten leveres bilen også dekoreret med logoer og CVR nummer.
Men fordelene er slet ikke overstået endnu. Dertil kommer diverse inkluderede dataløsninger, fleksible lejeaftaler og ikke mindst on-site service - i hele landet.
Navnelogo med en lille detalje
Hvad skal der til før et logo er godt? Sjældent særlig meget, for jeg mere simpelt det kan holdes, jo større chance er der for at publikummet husker det.
At lave logodesign til et biludlejningsfirma kan hurtigt blive vældig generisk. Man kan lave noget med en bil eller en vej... men det vil også være set før.
Hurtig service er en kvalitet hos BizDrive og ordet hurtig kan referere til motorsport - i hvert fald når det handler om biler, og derfor er den lille detalje i B'et en reference til målflaget der bruges i motorsport. Samtidig har man så muligheden for at bruge B'et isoleret - som et selvstændigt bomærke/varemærke.
For at sætte en ekstra streg under hastighed, er BizDrive skrevet i kursiv. Det giver noget dynamik - både i udtrykket men også i opfattelsen af virksomheden.
No nonsense hjemmeside
Bag BizDrive er der meget erfarne folk fra branchen, der om nogen kan finde ud af at sælge varen, og derfor var der ikke behov for bestillingsmodul på hjemmesiden.
Konceptet passer fantastisk til travle håndværkere og derfor sælger det næsten sig selv. Af den årsag, var min rolle som webdesigner udelukkende at lave et website der fortalte om alle fordelene - og ikke alt mulig andet. Svesken på disken.
Vil du se resultatet i sin helhed, så kan du finde BizDrives hjemmeside her.
Vil du høre mere om muligheden for webdesign?
Ønsker du webdesign til din virksomhed, så klik på knappen herunder og læs mere eller kontakt mig, og så kan vi tage en snak om mulighederne.