Hjemmeside til tandlæge
Faxe Bugt Tandklinik

Årstal
2024
Kunde
Faxe Bugt Tandklinik
Land
Danmark
Ny hjemmeside til Faxe Bugt Tandklinik
Faxe Bugt Tandklinik er en af mine længstvarende kunder. Faktisk går samarbejdet helt tilbage til 2014 hvor jeg dengang lavede hjemmeside og en større fotoserie, som både blev brugt på websitet og ikke mindst rundt omkring i tandklinikken.
Efter 10 års virke, var tiden dog løbet fra både teknologi og design på den gamle hjemmeside, så efter et længere tilløb, var det nu blevet tid til noget nyt og friskt.
Tilbage i 2014 lavede jeg i samarbejde med tidligere ejer, en virkelig god og indbydende farvepalet, som var inspireret af området omkring Faxe - både fra bugten og fra det velkendte kalkbrud med dets hvide, blå og grønne nuancer. Det blev derfor besluttet, at farvepaletten skulle bestå i det nye design.

Indbydende WordPress hjemmeside til tandlægen
Som altid blev løsningen en WordPress hjemmeside. I modsætning til den tidligere hjemmeside, var der denne gang et lidt større fokus på at få konverteringer, så udover et mere indbydende design, er der flere kundeudtalelser, mere fokus på medarbejderne med nye portrætter samt pop-up formularer m.v.
Endvidere er der god information om tandklinikkens behandlinger og deres gældende priser, diverse info om tilgængelighed m.v., men der er også skåret ind til benet, så designet for lov til at "ånde".
Hurtig hjemmeside
Hjemmesidens performance er selvfølgelig også vigtig, så derfor er alle billeder i formatet WebP der fylder langt mindre end PNG og JPG, de valgte skrifttyper bliver hostet direkte på websitet og koden er generelt reduceret til et minimum.
Resultat er blevet en lynhurtig hjemmeside, der gør at potentielle kunder ikke skal vente på langsomme load-tider - og dermed måske finder en anden tandlæge.
Besøg tandlægens hjemmeside her.
Optegning af "gammelt" logo
Faxe Bugt Tandkliniks logo havde lige så mange år på bagen som hjemmesiden, og der var små skævheder og unøjagtigheder, som i større format kunne se lidt sjusket ud, så derfor lavede jeg også en optegning af deres logo.
Logoet der er inspireret af vikingetiden i området, har fået tilført et T for tand i midten, og i dag står logoet helt skarpt. Det er blevet tegnet op i vektorgrafik, så det fremover også er lettere at få lavet diverse tryksager m.v.

Vil du høre mere om muligheden for webdesign?
Ønsker du webdesign til din virksomhed, så klik på knappen herunder og læs mere eller kontakt mig, og så kan vi tage en snak om mulighederne.
