Hjemmeside til telemarketing bureau
Monday Danmark
Årstal
2024
Kunde
Monday Danmark
Land
Danmark
Salg, service og struktur i hjertet af København
Monday ApS er et professionelt og veletableret bureau, der holder til centralt i København. Virksomheden har i mere end 10 år arbejdet dedikeret med ekstern salgsassistance, og de har opbygget en solid ekspertise inden for blandt andet telemarketing, mødebooking og ikke mindst kundeservice. De er kendt for deres målbare resultater og skarpe tilgang til eksternt salg, og har gennem årene samarbejdet med en lang række virksomheder, både store og små.
Anthony, som er CEO og partner i Monday ApS, stod overfor en større opgradering af bureauets digitale tilstedeværelse. Han havde et klart ønske om at få udviklet en ny, moderne og brugervenlig hjemmeside, der i højere grad afspejlede virksomhedens professionelle profil og skarpe tilgang til salg. Efter at have undersøgt markedet og googlet forskellige muligheder, faldt valget på mig som designer og samarbejdspartner på projektet.
Formålet med den nye hjemmeside var ikke kun at få et mere stilrent og nutidigt udtryk, men også at skabe en platform, der kunne fungere som indgang for nye potentielle kunder – og ikke mindst for dem, der ønsker at blive en del af Monday-teamet.
Moderne og konverteringsklar hjemmeside
Den nye løsning til Monday ApS er udviklet i WordPress CMS, og der er i hele designprocessen blevet lagt vægt på at skabe en enkel, moderne og overskuelig brugeroplevelse. Sitet er bygget op med masser af luft i layoutet, strategisk placerede call-to-actions (CTA'er), enkle farvevalg og iøjnefaldende overskrifter, der effektivt guider brugeren videre i processen.
For at understøtte konverteringer – både fra potentielle kunder og interesserede jobansøgere – er der arbejdet med en meget fokuseret tilgang til indholdet. Teksten er holdt kort, præcis og let tilgængelig, og præsenteres blandt andet i punktform, så fordelene ved samarbejdet med Monday hurtigt står klart. Derudover er der implementeret udtalelser fra tilfredse kunder samt en slider med referencer og logoer fra samarbejdspartnere, hvilket styrker troværdigheden og skaber tillid.
En anden vigtig detalje er synligheden af kontaktpersonerne. I stedet for at gemme dem væk på en underside, er de blevet integreret i footeren, så det altid er tydeligt, hvem man får fat i, når man kontakter virksomheden.
Som en ekstra funktion er der også udviklet en målrettet landingsside specifikt til jobansøgere. Her kan interesserede nemt og hurtigt udfylde deres informationer og uploade en ansøgning – direkte fra hjemmesiden. Det gør hele processen mere overskuelig og professionel – for både Monday og de kommende medarbejdere.
Vil du høre mere om muligheden for webdesign?
Ønsker du webdesign til din virksomhed, så klik på knappen herunder og læs mere eller kontakt mig, og så kan vi tage en snak om mulighederne.