Práctica

Opgavens indhold
Webdesign
Farver
Typografi

Årstal
2025-2026
Kunde
Práctica
Land
Danmark
Práctica udbyder kurser i magtanvendelsesreglerne til personalegrupper inden for det sociale område. Bag virksomheden står Martin der er uddannet pædagog og cand.pæd.soc., og han har 20 års erfaring fra arbejdet med magtanvendelse som både pædagog, myndighed og konsulent i Socialtilsynet.
Kurserne retter sig mod børne- og ungehjem, botilbud samt dag- og aktivitetstilbud og tager udgangspunkt i deltagernes konkrete dilemmaer og gråzoner, frem for ren teori. Undervisningen afholdes hos kunden og varer typisk 4-5 timer. Práctica udbyder blandt andet kursus i voksenansvarsloven og i serviceloven, hvor medarbejderne lærer at forstå og dokumentere magtanvendelse korrekt, så de kan stå inde for deres beslutninger over for både tilsyn og pårørende.
Som en del af forløbet får deltagerne slides, en håndbog, en tjekliste og kursusbevis, samt op til et års efterfølgende sparring. Práctica har blandt andet samarbejdet med Aalborg Kommune, Roskilde Kommune og OK Fonden.

Paragraf logo i "nye klæder"
Martin kontaktede mig i 2025 med et stort ønske om, at få opdateret det visuelle udtryk i sin virksomhed. I første omgang var der behov for nyt logodesign, og da Prácticas formål er, at udbrede viden om regler inden for magtanvendelse, var det oplagt at kigge mod et paragraf-symbol som bomærke for Práctica.
Med et klart udgangspunkt, gik jeg i gang med at tegne skitser og til sidst kom det helt rigtige udtryk på plads. Et moderne - men stadig tidløst paragraf-symbol, og hvis man kigger godt efter, vil man kunne se at symbolet består at to P'er, der er roteret om hinanden. Ydermere er der tilføjet en tagline til logoet, som klart fortæller hvad Práctica kan hjælpe institutioner og virksomheder med.


Farver, typografi og webdesign til Práctica
Foruden logo har jeg også været webdesigner for Martin og Práctica.
Til en start krævede processen, at der blev udvalgt farver, skrifttyper og en generel designretning, som fungerede godt sammen med logoet.
Farvepaletten er en blanding mellem noget myndigt og troværdigt - og så noget friskt. Noget farve der stikker lidt ud, og får besøgende til at klikke - og forhåbentlig bestille.
Hjemmesiden til Práctica består både af landingpages, informationssider og ikke mindst et vidensunivers, som Martin ofte bygger videre på. I bund og grund er der tale om en blog, men den er opdelt i emner om magtanvendelse inden for børn- og ungeområdet, voksenområdet og generelt. Det gør det nemmere for interesserede hurtigt at finde frem til væsentlig viden.
HEX:
RGB:
CMYK:
#10404b
16, 64, 75
92, 56, 49, 48
HEX:
RGB:
CMYK:
#00abaf
0, 171, 175
76, 5, 35, 0
HEX:
RGB:
CMYK:
#5be1ae
-
-
HEX:
RGB:
CMYK:
#eaf2ee
234, 242, 238
11, 2, 8, 0
HEX:
RGB:
CMYK:
#ffffff
255, 255, 255
0, 0, 0, 0
Masser af muligheder for videreudvikling
Med både logo, hjemmeside, farver, typografi og generel designretning på plads, er der masser af mulighed for markedsføring af Práctica som et brand, og designet er lavet så det er let at bruge, så Martin fremover selv kan stå for en stor del af det.
Det fik Práctica ud af samarbejdet

Vil du høre mere om muligheden for visuel identitet?
Ønsker du en visuel identitet til din virksomhed, så klik på knappen herunder og læs mere eller kontakt mig, og så kan vi tage en snak om mulighederne.
