Logo til byggefirma
UNEO

Opgavens indhold
Navnetræk
Årstal
2021
Kunde
UNEO
Land
Danmark
Redesign af ordmærke
UNEO er et forholdsvis ungt og ambitiøst byggefirma med base på den københavnske vestegn. De har specialiseret sig i forskellige former for byggeri og konstruktion, og ønskede et stærkere og mere professionelt visuelt udtryk, der kunne matche deres identitet og fremtidige vækst.
Det tidligere logo, som virksomheden havde fået designet, levede desværre ikke op til forventningerne – det manglede både gennemslagskraft og fleksibilitet i anvendelsen. Derfor blev jeg kontaktet og fik til opgave at udvikle et nyt og forbedret logodesign, der kunne imødekomme virksomhedens behov og samtidig understøtte deres brand.
Opgaven gik i sin essens ud på at skabe et simpelt, stilrent og funktionelt logo. Et logo, der var baseret på bogstaverne i navnet UNEO, og som kunne fungere på tværs af formater og platforme – både digitalt og i tryk.
Jeg ønskede at designe hvert bogstav med samme proportioner, så man kunne arbejde med dem som små byggeklodser – hvilket i sig selv skaber en reference til byggebranchen og det modulære princip, som ofte bruges i moderne arkitektur.
Et modulært logo
Selve idéen til logoet kom forholdsvis hurtigt på plads. Jeg valgte at tegne de fire bogstaver i kvadratiske formater, så alle elementer var lige store og kunne kombineres på forskellige måder – enten vandret, lodret, i 2x2 formation eller endda forskudt. På den måde fik vi et fleksibelt system, som kunne tilpasses forskellige sammenhænge og samtidig bevare genkendeligheden.
Resultatet blev et moderne, minimalistisk og meget alsidigt logodesign, der skiller sig ud fra det klassiske udtryk i byggebranchen, hvor logoer ofte består af huse, tage, værktøj eller andre byggereferencer. UNEOs nye logo er mere tidløst og enkelt, og det understreger firmaets ønske om at være en anderledes og fremadskuende aktør i byggebranchen.