Logo til forening

Angst & Stress Foreningen
To hjerter logodesign på plakat

Opgavens indhold

Logodesign
Bomærke
En kvinde i bedring med et overlag af hjerte
iPhone app logo

Årstal

2024

Kunde

Angst & Stress Foreningen

Land

Danmark

Når angst og stress rammer er det hårdt og udmattende - både for de ramte men også for deres pårørende der gerne vil hjælpe, men som ofte føler sig magtesløse.

Angst & Stress Foreningen blev grundlagt i 2001 af mennesker der selv havde været igennem et behandlingsforløb for angst og stress.

Foreningen arbejder for at skabe større åbenhed omkring angstdiagnoser, for at skabe større fokus på behandling og for at støtte udviklingen af behandling.

Derudover tilbyder foreningen medlemskab med rådgivning til unge og voksne der er ramt af angst og stress - samt deres pårørende. De tilbyder også et videnscenter omkring sygdommene, selvhjælpsgrupper, information, sociale arrangementer m.v.

En plakat med logo hænger i et venterum

Et logo der udtrykker hjælp og støtte

De kontaktede mig i 2024 med forespørgsel om nyt logodesign. Det eksisterende logo havde de selv designet for år tilbage, og det var sket i hast for at holde fokus på deres arbejde. Nu var det dog blevet tid til at få en bedre visuel identitet.

Starten på processen begyndte med dialog om mulige indgangsvinkler. Skulle logoet udtrykke frustration og sygdom, eller skulle det udtrykke hjælp og støtte?

Så snart den overordnede plan var på plads, begyndte arbejdet med logoet. Processen inkluderede et væld af skitser og muligheder, diverse farvekombinationer, opstillinger m.v.

Angst og stress foreningen logo 1
Angst og stress foreningen logo 1b
Angst og stress foreningen logo 2
Angst og stress foreningen logo 2b

Processen og resultatet

Processen med at lave foreningens nye logo tog tid, da resultatet skulle være perfekt og indkapsle essensen af foreningens arbejde. Derudover skulle udvælgelse og beslutningen træffes af både ledelse og bestyrelse.

Det nye logo viser to overskårne hjerter. Det ene repræsenterer dem der er ramt af sygdommen, og det andet repræsenterer de pårørende. Derudover har det grafiske symbol karakter af en sommerfugl, der symboliserer håb og liv.

De primære farver i logoet er holdt i venlige toner af rød, som repræsenterer varme og hjælp. Logoet er endvidere lavet i en sekundær version i hvid, som kan bruges i de tilfælde hvor særlige baggrundsfarver ikke fremhæver de røde toner nok.

Logodesign
Portfolio