Guide til skrifttyper: Serif, sans serif og alle de andre

Kort fortalt

• Guiden giver dig et hurtigt overblik over de mange forskellige skrifttyper, og hvad der præcist kendetegner dem.
• Du lærer betydningen af seriffer og forstår hurtigt, hvorfor skrifttyper med og uden “fødder” har hver deres styrker.
• Du får konkrete eksempler på skrifttyper samt gode tips til, hvor du nemmest skaffer nye fonts til dine projekter.

Her får du en række eksempler på skrifttyper og en gennemgang af de mange forskellige skrifttyper, du kan støde på. Vi ser også nærmere på, hvad seriffer betyder for det visuelle udtryk. En skrifttype findes nemlig i et hav af afskygninger – tykke, tynde, med og uden fødder.

Eksempler på de forskellige skrifttyper

I det her indlæg dykker vi helt ned i emnet. Du får en komplet guide til de forskellige skrifttyper, så du efterfølgende vil have langt nemmere ved at finde egnede muligheder til dine kommende (måske grafiske) projekter.

Den tyske typograf og designer Erik Spiekermann beskriver typografi som kunsten at give sproget en holdbar visuel form. Det er faktisk et godt udgangspunkt for at forstå, hvorfor valget af skrifttype sjældent er ligegyldigt.

Serif – skrifttyper med seriffer

Serif – det helt klassiske valg.

I langt de fleste trykte bøger har serif skrifttypen været førstevalget, og det er ikke uden grund. Seriffer, som er de små detaljer eller “fødder” i denne skrifttype, gør nemlig teksten særdeles læsevenlig. Derfor bliver denne type ofte brugt til bøger og artikler.

I mange år var skrifttypen Times New Roman den “gyldne” standard på Windows computere. Det er i dag en af de skrifttyper, som flest mennesker kender. Den er måske ikke så spændende, men den er hurtig og nem at læse, hvilket er de vigtigste egenskaber for mange forskellige skrifttyper i hverdagen.

Serif-fonte bruges fortsat inden for finans, jura og akademia, fordi de signalerer stabilitet og troværdighed. Type-eksperter hos Typewolf analyserer løbende de mest populære skrifttyper, og her ser man tydeligt, hvordan klassikere som Georgia og Baskerville fortsat vælges for deres troværdighed i branding.

Serif skrifttyper har sin oprindelse helt tilbage til det gamle romerrige. På papir har man til gengæld eksempler fra midten af 1400-tallet, hvor den tyske bogtrykker Johannes Gutenberg opfandt metoden med løse typer. Det blev en revolution, der satte gang i udbredelsen af skrifttyper med seriffer.

Sans Serif skrifttyper

Hvis man har haft fransk i skolen, så har man sikkert lært at “sans” betyder uden. I forhold til skrifttyper, så kan sans serif groft oversættes til “uden fødder”.

Modsat serif har disse skrifttyper ingen “fødder” og er generelt langt mere minimalistiske i deres udtryk. Hvis man fraregner bøger og artikler, så er sans serif de mest udbredte i dag – også i logodesign og webdesign. Leder du efter moderne eksempler på skrifttyper, er det ofte her, man starter.

Selvom sans serif føles moderne, er det ikke en nyhed. I 1957 designede Max Miedinger nemlig Helvetica, som jeg også har skrevet et indlæg om, og i 1927 så den kendte Futura dagens lys.

Store virksomheder som Apple og Google er gode nutidige eksempler. Apple brugte Helvetica i årevis i sine digitale grænseflader, og Google udviklede Roboto specifikt til Android. Det understreger, hvorfor sans serif er standardvalget inden for digital design.

Historien går faktisk endnu længere tilbage. I starten af 1800-tallet blev denne type kaldt grotesk (grotesque) eller gothic, og de er gode eksempler på, hvordan de forskellige skrifttyper har udviklet sig gennem tiden.

Slab Serif skrifttyper

Slab serif skrifttyper kan bedst betegnes som en afart af serif skrifttyper.

De har stadig “fødderne”, og faktisk er de fremhævet mere end ved almindelig serif. Et passende ord vil være bastant, da seriffer i slab serif sørger for, at bogstaverne står solidt plantet. De er ofte helt rektangulære og meget kantede.

Slab serif blev populært i starten af 1800-tallet til reklamer og løbesedler, fordi det var markant i sit udtryk. Blandt forskellige skrifttyper er slab serif god til at skabe opmærksomhed.

Monospaced skrifttyper

Monospaced skrifttyper en sjov størrelse. Det er måske ikke den kønneste skrifttype, men den har en stor fordel i visse situationer.

Alle bogstaver og tegn i monospaced skrifttyper har en fast bredde (fixed width). Det får teksten til at stå i et gitter, hvilket gør det nemt at afkode data. De første eksempler på skrifttyper i denne kategori så man på de tidlige skrivemaskiner. I dag bruges monospaced ofte i kildekoder og programmering.

Ifølge PrintMag gør det faste tegngitter det nemmere at opdage fejl i kode og teknisk dokumentation – og det er nok den mest praktiske grund til, at monospaced stadig er et fast valg for udviklere.

Handwritten skrifttyper

Handwritten skrifttyper giver et indtryk af noget håndskrevent.

Der findes many forskellige af disse skrifttyper, men de bliver ikke brugt så ofte professionelt. Det kan hurtigt komme til at se barnligt ud, hvorfor de mest bruges til invitationer og lignende.

En af de mest kendte forskellige skrifttyper generelt er Comic Sans, som er et typisk eksempel på en handwritten skrifttype. Den blev måske brugt lidt for meget i de tidlige Windows-dage, hvilket har givet den et lidt kedeligt eftermæle.

Script skrifttyper

Script skrifttyper minder om handwritten, men der er langt mere finesse og kontrol over udtrykket.

Inspirationen kommer fra kalligrafi, hvor bogstaverne flyder sammen. Script bliver ofte brugt til logoer for mode- og skønhedsprodukter. Det er elegante eksempler på skrifttyper, der fungerer godt til dekoration.

Lettering-kunstneren Jessica Hische påpeger, at skrifttypen er en brands stemme – og at det rigtige valg kan gøre en stor forskel for, hvordan et budskab lander. Script er et godt eksempel på det: den varme og eksklusive tone er præcis det, mode- og skønhedsbrands er ude efter.

Dekorative skrifttyper

Foruden serif, sans serif og script findes der selvfølgelig dekorative skrifttyper.

De har deres afsæt i de officielle kategorier, men har et unikt udseende. De er ofte opfundet til filmtitler eller bogforsider og er mere kreative end andre forskellige skrifttyper.

Find flere forskellige skrifttyper her

Er du på jagt efter nye eksempler på skrifttyper til dine projekter, så besøg nedenstående sites.

Google Fonts

Google Fonts er et gratis bibliotek med forskellige skrifttyper, som kan bruges på både websites og i grafik. Skrifttyperne er open source og nemme at integrere i webdesign. Google Fonts bruges ofte, fordi de findes i mange stilarter og vægte.

Adobe Fonts

Adobe Fonts er et bibliotek med professionelle skrifttyper til Adobe Creative Cloud-brugere. Adobe Fonts er kendt for høj kvalitet og nem synkronisering til programmer som Illustrator og Photoshop.

MyFonts

MyFonts er en markedsplads for professionelle skrifttyper. Udvalget spænder fra klassiske seriffer til meget specialiserede eksempler på skrifttyper. MyFonts bruges ofte, når man har brug for en helt unik font.

Tak fordi du læste med ;).

Ofte stillede spørgsmål om skrifttyper

Hvad er forskellen på serif og sans serif skrifttyper?

Serif skrifttyper har små streger eller “fødder” i enden af bogstaverne, hvilket giver et ret klassisk udtryk. Sans serif betyder uden fødder, og disse typer tilbyder et mere rent og moderne look. Der findes naturligvis mange forskellige skrifttyper inden for begge disse hovedkategorier.

Er det nemmere at læse serif end sans serif?

Læsbarheden afhænger meget af konteksten. Seriffer hjælper med at guide øjet langs linjerne på trykt papir, hvilket reducerer træthed ved lang læsning ifølge eksperters vurderinger. På digitale skærme er sans serif oftest nemmest at læse på grund af det rene design.

Hvornår bør jeg bruge de forskellige skrifttyper?

Som tommelfingerregel fungerer serif bedst til trykte tekster som bøger og fysiske aviser. Sans serif er derimod standarden på digitale grænseflader, websites og mobile apps. Du kan se flere eksempler på skrifttyper og deres effekt ved at læse vores indlæg om webdesign.

Spiller x-højden en rolle for teksters læsbarhed?

Ja, en høj x-højde forbedrer oftest læsbarheden betydeligt, især ved lange tekster eller små skriftstørrelser. Det skaber nødvendig afstand og gør de små bogstaver mere tydelige. For høje bogstaver kan dog have den modsatte effekt, så man skal finde en god balance.

Hvad skal man vide om rettigheder og licenser til skrifttyper?

Licensbetingelser varierer en hel del. Mange systemfonte er gratis til privat brug, mens kommercielt materiale ofte kræver, at du køber en licens. Open source-fonte fra steder som Google Fonts kan derimod typisk bruges frit til alle typer projekter.